Hvis du begyndte 2017 med at gå på internettet og købe en bitcoin, så har du gjort en god handel. Du kan finde festtøj og champagne frem igen.
I dagene omkring nytåret kunne du købe en enkelt af de elektroniske mønter for cirka 6.000 kroner. Siden da er kursen eksploderet og ligger nu på et historisk højt niveau.
I dag koster en enkelt bitcoin i omegnen af 25.000 kroner.
Men måske skal du heller ikke vente meget længere med at sælge den.
- Hvis man ser på den reelle værdi, så er der intet, der retfærdiggør den kurs, som den har i dag, siger Lars Holdgaard. Han er i dag iværksætter, men var i 2013 med til at stifte Dansk Bitcoinforening.
- Jeg sammenligner det med IT-boblen, hvor der var mange, som havde rigtigt mange gode ideer, men hvor der ikke var megen indhold, siger Lars Holdgaard.
Bitcoin er blot én af mange
Bitcoin blev skabt i 2009 af en eller flere personer, der gemmer sig bag pseudonymet Satoshi Nakamoto. Det er en såkaldt kryptovaluta - en valuta, som kun findes på internettet.
Der er ikke et land eller en nationalbank - for eksempel som danske kroner, amerikanske dollars eller kinesiske renminbi - der står bag bitcoin. Dens værdi er, at brugerne har tillid til den, og kursen er bestemt efter udbud og efterspørgsel. Bitcoin er ikke koblet sammen med værdier som eksempelvis guld.
Bitcoin var den første virtuelle valuta. Den blev startskuddet til et nyt og vildtvoksende valutamarked, hvor der i dag er mere end 800 mere eller mindre eksotiske kryptovalutaer med ofte voldsomt svingende kurser.
En mønt til 100.000 kroner
Ifølge kritikerne er de virtuelle penge ikke mere sikre end lottokuponer. Ifølge tilhængerne skal man blot igennem et udskilningsløb, før for eksempel bitcoin bliver en moden valuta.
Men blandt andre Tom Lee, der er kendt analytiker på Wall Street og grundlægger af Fundstreet Global Advisors, skrev i en analyse for nyligt, at han forventede at bitcoin kommer til at ramme en kurs på 6.000 dollars i år. Altså tæt på 38.000 kroner.
Det trumfer en anden kendt aktieanalytiker, Ronnie Moas, der er fra Standpoint Research. Han tror, at kursen bliver på 7.500 dollars, sagde han for nyligt til CNBC. Og festen fortsætter frem til 2027, hvor en bitcoin vil koste 50.000 dollars, mener Moas.
De seneste måneder er prisen på bitcoin tredoblet.
Men de vilde spekulationer og forventninger stopper ikke her. Wu Jihan, der har grundlagt virksomheden Bitmain, mener at kursen kommer helt op på 100.000 dollars inden fem år, siger han til Bloomberg.
Det har Wu Jihan dog en klar interessere i, for han står bag en af de helt store virksomheder, som har investeret millioner i de kraftige computere, der udvinder bitcoins - såkaldte minere. Det kan du lære mere om her.
For tidligt at tale om boble
For Niels Christensen, der er chefanalytiker hos Nordea, er der ingen tvivl om, at de vilde forudsigelser og konstante kursfald og -stigninger på bitcoin er klare tegn på en boble.
- Det er en udvikling, der skriger til himlen, og den senere tids stigning er ifølge min vurdering drevet af ren spekulation. Der er ikke noget underliggende aktiv bag stigningen, og efterspørgslen er kun drevet af en tro på, at andre vil købe bitcoins til en højere pris, siger Niels Christensen.
De seneste måneder har bitcoin tredoblet sin værdi, og det har været med vilde udsving i kursen.
Men det er for tidligt at sige, om det er en boble eller ej, mener Lasse Birk Olesen, der er medstifter af Coinify, som er en af de største europæiske bitcoinbørser.
- Når kursen stiger så hurtigt, så er der risiko for en boble. Men på langt, så tror jeg, at kursen lige nu er meget lav, hvis man kigger to eller fem år frem i tiden, siger Lasse Birk Olesen.
Han sammenligner bitcoin med valutaer som euro og dollars, og her er bitcoin en lille spiller, selvom den i dag har en samlet markedsværdi på 60 milliarder dollars. Der er plads til at vokse, mener Lasse Birk Olesen.
Russisk luksusvilla til salg for bitcoins
Men bitcoins er ikke en valuta, som man kan bruge til at handle med, siger Niels Christensen fra Nordea.
- Hvem tør at indgå en aftale om for eksempel at købe en bil om tre måneder til 1.000 bitcoin? Det vil jeg ikke turde. Om en måned kan de være det dobbelt værd eller for den sags skyld det halve, siger Niels Christensen.
Det problem er måske ved at gå op for en russisk hussælger. Vest for Moskva ligger et palæ på 930 kvadratmeter, og huset er som det første i Rusland sat til salg i bitcoins, skriver bitcoin.com.
Prisen for luksusvillaen er 3.000 bitcoins. Det var cirka 50 millioner kroner, da vurderingen blev foretaget. Men i dag er kursen steget så meget, at de 3.000 bitcoins svarer til 75 millioner kroner. Prisskiltet på villaen er dog ikke blevet justeret.
Bitcoin kan også fungere som en slags frimærke
Bitcoin har dog en kæmpe fordel, som andre valutaer ikke har, mener tilhængerne. Den bygger på blockchain-teknologien, som Satoshi Nakamoto også opfandt i 2009 til at holde styr på transaktionerne af bitcoins.
En blockchain er som en stor regnskabsbog, der kan bruges til at holde styr på alt som for eksempel skibsregistre, ejendomshandler eller dine personlige sundhedsdata. Alt registreres hurtigt og direkte mellem parterne uden mellemmænd – ingen dyre eller forsinkende banker, børshandlere eller advokater. Og det foregår i et system og med en teknologi, der anses for at være umuligt at hacke. Det har fået mange analytikere til at tale om en blockchainrevolution, som vil kunne mærkes i de næste årtier.
- En del af bitcoins værdi er, at det kan bruges som et slags frimærke, når man laver betaling i en blockchain. Jeg overfører et skøde til dig, og det betaler jeg noget, som svarer til for eksempel 20 øre i gebyr for. Altså på samme måde som man bruger et frimærke til at sende breve. Og frimærker har jo i sig selv heller ingen værdi, siger Lasse Birk Olesen.
Stenrig teenager
Mange er blevet rige på at købe bitcoins. Helt tilbage i 2009 kostede en enkelt bitcoin kun få øre. I 2011 lå kursen på omkring 50 kroner, og det år brugte den 14-årige amerikaner Erik Finman cirka 5.000 kroner af sin opsparing på at købe en bunke af dem.
I dag har den 18-årige Finman fem millioner kroner stående på bankbogen, og han er blevet en mindre berømthed, der optræder i amerikanske medier som Techcrunch og CNBC.
Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, om den virtuelle valutafest kan fortsætte.
- At noget koster en krone i dag og så to kroner på torsdag, og man ikke tænker på, hvorfor det har fordoblet sin værdi på så kort tid. Så er det vanskeligt at forklare stigningen med andet end eufori og spekulation, mener Niels Christensen.
Author: Justin Marks
Last Updated: 1697808721
Views: 1443
Rating: 4.5 / 5 (89 voted)
Reviews: 85% of readers found this page helpful
Name: Justin Marks
Birthday: 1978-01-09
Address: 815 Zimmerman Gateway Apt. 858, Gailberg, SD 80164
Phone: +4150794806676058
Job: Article Writer
Hobby: Playing Piano, Knitting, Fishing, Amateur Radio, Survival Skills, Tea Brewing, Role-Playing Games
Introduction: My name is Justin Marks, I am a courageous, intrepid, important, unyielding, bold, sincere, clever person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.